En gratis prøvetime


Du sidder nu og kigger på vores klubs hjemmeside. Du har måske ingen, lidt eller meget erfaring med karate. Men det er OK, for uanset hvad du kan, er der plads til dig hos os. Vi har medlemmer i alle "kategorier": Begyndere, øvede og eksperter træner i vores klub.

Fælles for os der træner her, er at vi har valgt at træne karate i en velkørende og selvstændig klub, som har dygtige instruktører der er vant til at undervise. Samtidig er her en god atmosfære, uden at vi har "militær-stemning" og nedladende attituder.

Er du nybegynder, tages der naturligvis højde for dette i træningen, og du bliver "hjulpet" igang. Her bliver du ikke ladt i stikken.

Hvis du aldrig har trænet karate før, er det jo svært at vurdere om karate er noget for dig. Derfor tilbydes du :

En gratis prøvetime!


På den måde kan du få en lille fornemmelse af karate og den måde vi træner på i Dentokan. Du kan naturligvis også overvære en undervisning fra vores opholdsrum.